Julen ved Vesterhavet
Gå på opdagelse i julemarkeder, oplevelser og hyggelige decemberdage langs kysten.
Julen kan noget særligt ved Vesterhavet. Og vi er faktisk så glade for den, at én af vores julebutikker holder åbent året rundt.
Når december rammer, følger resten godt med. I Ringkøbing kan du tage en tur på skøjtebanen, Blåvandshuk Fyr lyser op med juleanimationer, og Varde får besøg af flere nisser, end de fleste har plads til på loftet. Julemanden? Han kommer selvfølgelig sejlende.
Atmosfærefyldte købstæder
Ringkøbing og Varde skruer ekstra op for julestemningen. Glæd dig til julemarkeder, koncerter og skøjtebane og oplev Vardes Frello-skov og den kæmpestore nissehue, der hvert år lander på toppen af rådhuset.
Oplevelser i julen ved Vesterhavet
Kom i julestemning ved Vesterhavet. December byder på mange spændende og hyggelige oplevelser for både børn og voksne i alle aldre, og vi har samlet nogle af dem til dig her.
Julemarked & tips til juleshopping
Juleferie i feriehus eller på hotel

Tag familien, partneren eller vennerne med og nyd juleferien i et skønt feriehus eller på et dejligt hotelophold ved Vesterhavet.
Det er årstiden, hvor feriehuse bliver til julestuer
Hvor man et øjeblik kan lade tiden stå stille over et brætspil og tage forskud på julegodterne, inden familien atter bevæger sig ud i trængslen og alarmen. Eller ind i en helt anden, eventyrlig verden. Træd ind på Nørre Vosborg og oplev julen på en herregård udsmykket helt i H.C. Andersens ånd. Hør noget så mærkeligt som nissehistorier i fangekælderen, gå på skattejagt eller mærk julestemning med højt til loftet i Riddersalen. Sæt jer ned og lad det hele synke ind med honningkager og andre julelækkerier i caféen. Og lad fristelserne fortsætte, hvis I bevæger jer ud i Nørre Vosborgs butik.
Kom og bliv inspireret og bliv selv en del af juleeventyret
I Thyborøn står julens traditioner fortolket krystalklart i isskulpturer. En helt unik udstilling af lys og liv. På Museum Frello kan du tage et øjebliks pause fra julen og fordybe dig i en helt anden og forunderlig verden. Eller blive ét med kunsten på Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk. Sidst, men ikke mindst: Find kunstneren frem i dig selv på det hav af arbejdende værksteder, der findes langs vestkysten. Fold kreativiteten ud i SæbeRiget eller drej en gave i ler hos Leymus.

















































