©  Foto:

Ferielejligheder ved Ho Fiskesø

Ferielejlighederne ved Ho Fiskesø er et perfekt sted at holde ferie. Her kommer I ikke til at kede jer – der er nemlig både fiskesø, minigolf og legeplads. Et sikkert hit for både børn og voksne.

Ved Ho Fiskesø i Ho finder du herlige ferielejligheder, tæt på skov og natur i rolige omgivelser. Der er 2 lejligheder til 4 personer og 1 lejlighed til 2 personer. Der er desuden mulighed for at leje et sommerhus for op til 8 personer. Alle lejlighederne har terrasse, soveværelse, stue med køkken, badeværelse med bruser, elvarme, brændeovn, kummefryser, tv med parabol og fri wifi. I forbindelse med lejlighederne er der både legeplads og minigolf. Lejlighederne lejes på ugebasis. Husdyr er ikke tilladt.