Udendørs aktiviteter
I destinationen er der masser af aktiviteter udenfor og her kan du få en idé til, hvad gæsten kan opleve på sin ferie – hvis ellers vejret tillader det.

Foto: VisitVesterhavet

Foto: VisitVesterhavet
Blåvandshuk Fyr
Blåvandshuk Fyr ligger ved Danmarks vestligste punkt. Fyret er 39 meter højt, men rager grundet sin placering i klitterne 55 meter op i luften, hvilket giver en fantastisk udsigt over Vesterhavet.

Foto: Ringkøbing Fjord Museer
Lyngvig Fyr
Bestig de 228 trin til toppen af Lyngvig Fyr og blive belønnet med den mest fantastiske udsigt og Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, samt det smukke klitlandskab, som omkranser fyrtårnet.

Foto: Ringkøbing Fjord Museer
Bork Vikingehavn
Rejs tilbage til vikingetiden og mød vikingerne, der er i gang med deres daglige gøremål. Gå på opdagelse i husene og se de mange fine detaljer. Læg et offer til guderne eller tænd et lys i kirken. Gå om bord på et vikingeskib og indtag vikingelegepladsen som en ægte viking.

Foto: VisitVesterhavet
Houvig Fæstningen
3,8 km nord for Søndervig ligger et af de vigtigste tyske fæstningsanlæg i Danmark fra 2. verdenskrig.

Foto: Lalandia Søndervig
Naturlegeplads ved Lalandia i Søndervig
Hop, gyng og leg jer igennem den sjove, store legeplads, som I finder ved hovedindgangen til Lalandia.

Foto: Varde Kommune
Varde Miniby
Oplev den gamle købstad Varde, som den så ud omkring år 1860. På trods af at byen er opført i miniatureudgave i størrelsesforholdet 1:10, er oplevelsen besøget værd. Bygningerne i byen er bygget med millimeter nøjagtighed for, at skabe de mest tro kopier muligt. I Varde miniby finder du mere end 300 bygninger, som i fællesskab danner rammerne om den gamle by Varde.

Foto: Varde Kommune
Tambours Have - Varde
Tambours Have er en inspirerende besøgshave, der er resultatet af skræddermester Tambours utrættelige arbejde med at anskaffe spændende planter fra hele verden. Haven er ca. 25.000 m2, og er inddelt i 6 områder med hvert sit særpræg.

Foto: KABELPARK®
KABELPARK®
I Hvide Sande finder du Kabelparken, som tilbyder wakeboard og vandski på parkens kabelbane. Kabelparken er for alle der kan lide at lege på vand, uanset om man er begynder eller øvet, kan du booke hold med vejledning og udstyr. Det betyder at du på Kabelparken kan nyde sommeren, og have en sjov dag med venner eller familie, hvor alle kan være med.

Foto: Merete Vigen, Kultur- og Naturformidling
Merete Vigen - Kultur og naturformidling
Oplev formidling med indsigt og udsigt hos Merete Vigen kultur – og naturformidling. Merete Vigen tilbyder events og guidede vandreture i den smukke vestjyske natur, hvor I blandt andet kan opleve naturskønne Filsø eller det brusende Vesterhav.

Foto: WOW PARK
WOW PARK Skjern - forlystelsespark i Vestjylland
Fuld gas, fri leg og sjov sammen i den vildeste lege- og forlystelsespark i skoven, WOW PARK Skjern.

Foto: Blåvand Zoo
Blåvand Zoo
Hos Blåvand Zoo kan I få en oplevelse for hele familien. Her er der ca. 400 dyr fordelt på 80 arter – løver, zebraer, strudse, losser, aber, fugle mm. Blåvand Zoo er meget børnevenligt med en bondegårdsafdeling med mange klappedyr.

Foto: Jyllands Park Zoo
Jyllands Park Zoo
Besøg nok Danmarks hyggeligste Zoo, og kom helt tæt på spænende dyr. Jyllands Park Zoo ligger tæt på Herning, og giver garanti for en fantastisk dag fyldt med gode oplevelser for hele familien.

Foto: Presse
Surf-butikker

Foto: Dyrehaven Engholm
Dyrehaven Engholm | Kom helt tæt på dyrene
Hos Dyrehaven Engholm kan I komme helt tæt på dyrene. Hele familien kan nyde en hyggelig dag sammen og komme helt ned i tempo.

Foto: WCX
Skinnecykler mellem Nr. Nebel og Nymindegab
Prøv en anderledes udflugt - Lej en skinnecykel. Turen går mellem Nr. Nebel og Nymindegab. Der er flere rastepladser langs banen i meget naturskønt område. Så tag madkurven med at få en oplevelse for hele familien.

Foto: Vinterlejegård Ferie og Ridecenter
Vinterlejegård Ferie og Ridecenter
Beliggende i den flotte Vestjyske natur kun 200 meter fra Vesterhavet finder du Ferie og Ridecenter Vinterlejegaard. Her har du mulighed for at få en inspirerende naturoplevelse for hele familien i unikke omgivelser.

Foto: Havhesten
Havhesten
Rid mod solnedgangen i den vestjyske natur. Havhesten ved Nymindegab tilbyder Bed & Breakfast med mulighed for at leje en hest eller medbringe egen hest. En idyllisk ferieoplevelse.

Foto: Stutteri Vestmose
Stutteri Vestmose
Stutteri Vestmose er beliggende i helt unikke naturskønne omgivelser tæt på den Vestjyske landsby Ho. Her har du mulighed for at opleve naturen på hesteryg omgivet af plantage og dyreliv sammen med dem du holder af uanset niveau.

Foto: Vesterhavets Barfodspark
Vesterhavets Barfodspark
Slip tæerne fri i Vesterhavets Barfodspark og mærk, hvordan kroppen vågner, når de mange reflekszoner under dine fødder stimuleres.
