©  Foto:

Stutteri Vestmose

Stutteri Vestmose er beliggende i helt unikke naturskønne omgivelser tæt på den Vestjyske landsby Ho. Her har du mulighed for at opleve naturen på hesteryg omgivet af plantage og dyreliv sammen med dem du holder af uanset niveau.

Stutteri Vestmose ligger kun 1 km fra den hyggelige landsby Ho tæt på ferieområdet Blåvand. Gården er omgivet af høje nåletræer og store hestefolde, hvor hestene nyder livet. Bagved Stutteriet findes en kvadratkilometerstor naturnær plantage med et rigt dyreliv.

Her er det interessant at udforske naturen på hesteryg. Derfor tilbyder Stutteri Vestmose rideture og undervisning til alle niveauer og aldre. Målet er at rytteren har en god fornøjelse og får forbindelse med sin hest. Derfor forsøger Stutteri Vestmose at finde ud af hvilken hest der passer bedst til den enkelte rytter.

På Stutteriet finder du ca. 50 Islandske heste, og et velplejet anlæg. Derudover tilbyder Stutteri Vestmosen også bokse og folde til din hest eller pony, så du kan have din hest med på ferie.