site logo

Lyngvig Fyr

Lyngvig Fyr, Hvide Sande 

Ringkøbing-Skjern Museum følger myndighedernes retningslinjer og tager selvfølgelig de nødvendige forholdsregler for at forhindre smittespredning.

Følger du den snoede trappe op i fyrtårnet, bliver du belønnet med den mest fantastiske udsigt over hav og fjord.

Området omkring Lyngvig Fyr byder på mange oplevelser, udover at du kan nyde den spektakulære udsigt over hav, fjord og landskab, er der også gode parkeringsforhold og mulighed for at gå en tur til den skønne strand eller gå en tur rundt i klitlandskabet. Man kan kigge forbi i den gamle fyrmesterbolig, der i dag er indrettet med café, butik og udstilling. Udenfor finder du hængekøjer, offentlige toiletter, borde og bænke samt en stor naturlegeplads.

Besøg den hyggelige café og museumsbutikken, der bugner med et stort udvalg af sjove retrovarer, nostalgisk brugskunst og flotte gamle møbler. Sæt jer til rette i caféen eller ude på gårdspladsen og nyd is, kaffe, kage, lette frokostretter og kolde fadøl.

Der er gratis adgang i butik, cafe og udstilling, det er kun, hvis der ønskes adgang til fyrtårnet at der betales entré. Husk at børn op til 18 år har gratis adgang ifølge med voksne.

Der bliver i løbet af året arrangeret forskellige events med musik, modeshow, kunst og andre oplevelser, se datoer for dette på www.levendehistorie.dk.

Der er kørestolsadgang til fyrmesterboligen med café, og butik samt belægning på gårdspladsen ligesom der forefindes adgang til handicaptoilet.

Levende Historie

Lyngvig Fyr er en del af Ringkøbing-Skjern Museum, hvor du kan opleve historien der, hvor den foregik. Museet består af en række autentiske bygninger, der fortæller hver sin spændende historie om det liv, som mennesker gennem tiden har levet, og hvordan landskabet har præget det!

På Ringkøbing-Skjern Museum er historien ikke bare i montre. Her kan du opleve den LEVENDE HISTORIE med alle sanser - gennem levendegørelse, guidede ture, børneaktiviteter og rundvisninger. Med et ugekort eller årskort er der rabat ved at besøge flere besøgssteder. Børn og unge op til 18 år har gratis adgang ifølge med voksen. Ugekortet kan købes på museets besøgssteder. 

Vil du vide mere om Fyret? åbningstider, priser, dato for aktiviteter og arrangementer besøg www.evendehistorie.dk/lyngvigfyr eller med på www.facebook.com/lyngvigfyr.