Karlsgårdeværket i solskin

Karlsgårde/Holme Å

Foto: UDKANT / Bjørn Ellermand

Denne rute byder på en cykeltur med varierende natur, der starter ved en af Danmarks næststørste vanddrevne elektricitetsværker, Karlsgårde Værket, som i dag er fredet. På turen er det også muligt at besøge en smuk og fortryllende oase ved navn Tambours Have med spændende planter fra hele verden samt at cykle over Nørholms Hede ved byen Sig

Karlsgårde
Foto: UDKANT / Bjørn Ellermand
Tambours have
Foto: UDKANT / Bjørn Ellermand

Ruten kort fortalt

Ruten starter fra parkeringspladsen ved Karlsgårde Værket ved Karlsgårde Sø øst for Varde.

Karlsgårde Sø blev etableret i forbindelse med Karlsgårde Værket, som oprindeligt stammer fra 1921, men blev udbygget under 2. Verdenskrig. Da man i forbindelse med kraftværkets opførelse lukkede vand ind i søen, måtte man forinden opkøbe og rive to gårde ned og værket drives i dag af vand fra Holme Å og Varde Å, som føres gennem et ca. 17 km langt kanalsystem ind i Karlsgårde sø. På Karlsgårdeværket er der etableret en udstilling, der fortæller om værkets historie og områdets natur. På den 6 km afmærkede sti rundt om søen oplever man både den oprindelige og ”ny” natur (Hjertesti).

Cykelruten forsætter nord rundt om søen. På ruten er det muligt at lave en afstikker til Tambours Have, der i dag er resultatet af skræddermester Tambours utrættelige arbejde med at anskaffe spændende planter fra hele verden. Haven er et spændende udflugtsmål med inspirerende og tematiserede områder, et stort og stemningsfuldt orangeri og et fint caféområde.

Ruten fortsætter med den regionale cykelrute 8 mod Ansager. I Ansager er det muligt at købe forfriskninger ved Daglig Brugsen og ellers drejer ruten fra lige inden Ansager ud til Stemmeværkspladsen, der er en lille naturskøn oase med Varde Å, der løber lige forbi og hvor der er rig mulighed for at nyde medbragte forfriskninger.  

Sidste del af ruten følger Varde å og igennem Hodde by hvor det er muligt at få en forfriskning eller spise på Hodde Kro samt at opleve hvordan det var at gå i skole for 150 år siden på Hodde Gamle Skole. Herefter går turen over Nørholm Hede og forbi Nørholm Gods og med en afstikker ind til Nørholms tidligere vandmølle. Herefter går ruten mod og igennem byen Sig. Syd for Sig passerer ruten det fredede Sig Kapelbanke, hvor der tidligere har været kapel, begravelsesplads og hellig kilde for til sidst at slutte af ved Karlsgårde Værket.   

Ruteinfo

Længde og underlag
Ca. 44,5 km. Heraf 38 km asfalt og 10 km på grus

Sværhedsgrad
Let rute

Terrænet
Landskabet er ganske fladt og præget af den vestjyske natur

Skiltning
Ruten er ikke skiltet

Sæson
Ruten kan køres hele året, selvfølgelig med nødvendig hensyntagen til vejret

Entré
Karlsgårde Værket er åbent hver dag og der er gratis adgang.  
 Vær opmærksom på åbningstider og adgang til Tambours Have

Parkering
Karlsgårde Søvej 64, 6800 Varde

Få ruten på din telefon

  1. Download app’en “Ride With GPS”, hvis du vil have ruten vist på din mobil (gratis) eller download GPX-filen til din telefon og integrer den med din egen navigationsløsning f.eks. cykelcomputer eller SmartWatch
     
  2. Åbn linket nedenfor, når du har downloadet app’en
     

HENT RUTEN HER

 

Se flere oplevelsesruter på cykel

Bunker Søndervig
2. Verdenskrig: Ringkøbing-Houvig-Vedersø-Ringkøbing
Enemærkets Hostahave
Besøgshaver - Ringkøbing, Velling
Skjern Enge Lønborg banke Cykel
Skjern Enge og Å – Skjern, Borris
Fugletårn
Fugle (Nymindegab / Filsø / Værnengene)
Varde Sommerland
Varde Rundt – Eventyr, Leg og Aktivitet
En dreng betragter Otto Frello galvmaleri
Kunstrute Varde-Ølgod
Tirpitz
2. Verdenskrig: Blåvand, Ho, Oksbøl