Enemærkets Hostahave

Besøgshaver - Ringkøbing, Velling

Foto: VisitVesterhavet / Henrik

Rundt om den gamle købstad Ringkøbing finder du tre af Vestjyllands skønneste besøgshaver

Sans naturen i Forundringens Have, oplev 1700 hostaer i Enemærkets Hostahave, duft til tusindvis af roser i Laubjergs Rosenhave og smag på nogle af lækkerierne fra Gårdbageren i Velling – alle oplevelser på cykelafstand fra Ringkøbing. 

Cykler ved havn
Foto: Michael Barrett Boesen
Café, restaurant, par
Foto: Michael Barrett Boesen

Ruten kort fortalt

Ringkøbings idyl og gamle brostensbelagte gader giver et godt afsæt for denne rute. Første del af turen tager dig langs Ringkøbing Fjord fra Ringkøbing ud mod byen Velling. 

Lidt nord for Velling finder du Forundringens Have. Haven er en økologisk og biodynamisk forevisningshave til forsøg og læring og er en del af Vestjyllands Højskole. I haven finder du mange forskellige områder: Andelsfrugthaven, Orangeri, Urtehaven, Den astronomiske have, Markedshaven m.m. Oplev sansestier, smag på spiselige blomster og besøg insekthotellet i denne naturskønne oase med fri entré og økologisk butik.

Herefter går turen videre mod Enemærkets Hostahave. På vejen er det muligt at holde pause hos Gårdbageren midt ude på landet. Bageriet er en lille familievirksomhed, der i 2020 måtte sadle om efter nedlukningen af minkerhvervet. I dag kan du nyde mange forskellige lækkerier og en god kop kaffe i den hyggelige Café eller købe noget med til senere på din tur.    

Enemærkets Hostahave byder på Danmarks største private samling af hostaer. Hele 1700 forskellige hostaer pryder besøgshaven sammen med rosenbede og dagliljer – og massevis af anemoner i starten af sæsonen. Bliv fortryllet i den mere vilde skovhave imellem de gamle høje træer eller følg den mere friserede sti eller nyd haven fra bænken ved fiskedammen eller madpakkehuset.

Nu går turen videre nordpå til Laubjergs Rosenhave, Vesterhavs mosteriet og TONOW-destilleri. Laubjergs Rosenhave er et 10.000 m² stort rosenparadis med over 5000 roser. Haven er i konstant forandring og blomstring og hvert besøg føles som en ny rejse ind i duft, farve og ro. Laubjerg har i tilknytning til planteskolen også egne frugtplantager, hvorfra de får frugterne til Vesterhavs mosteriet og destilleriet, hvor de producerer den velsmagende Vesterhavsmost med mange forskellige æblevarianter samt æblevin, brandy, snaps, likør m.m.   

Fra Laubjergs Rosenhave går ruten tilbage mod Ringkøbing. Som den perfekte afslutning på turen kan du nyde en dejlig forfriskning eller aftensmad på en af Ringkøbings mange spisesteder eller cafeer. 

Rigtig god fornøjelse!  

Ruteinfo

Længde og underlag
Ca. 27 km. Heraf ca. 19 km asfalt og ca. 8,5 km grus

Sværhedsgrad
Let rute

Terrænet
Landskabet er ganske fladt og præget af den vestjyske natur

Skiltning
Ruten er ikke skiltet

Sæson
Ruten kan køres hele året, men haverne har primært åbent fra maj til oktober

Entré
Vær opmærksom på at det kræver entrébillet til Enemærkets Hostahave samt for rundvisninger og smagninger hos Laubjerg

Parkering
Toften, 6950 Ringkøbing. Parkering er gratis, men vær opmærksom på at parkeringspladsen er delt op i et område med 3 timers parkering og fri parkering

Offentligt toilet
Havnepladsen 2, 6950 Ringkøbing

Få ruten på din telefon

  1. Download app’en “Ride With GPS”, hvis du vil have ruten vist på din mobil (gratis) eller download GPX-filen til din telefon og integrer den med din egen navigationsløsning f.eks. cykelcomputer eller SmartWatch
     
  2. Åbn linket nedenfor, når du har downloadet app’en
     

HENT RUTEN HER

 

Se flere oplevelsesruter på cykel

Bunker Søndervig
2. Verdenskrig: Ringkøbing-Houvig-Vedersø-Ringkøbing
Skjern Enge Lønborg banke Cykel
Skjern Enge og Å – Skjern, Borris
Fugletårn
Fugle (Nymindegab / Filsø / Værnengene)
Karlsgårdeværket i solskin
Karlsgårde/Holme Å
Varde Sommerland
Varde Rundt – Eventyr, Leg og Aktivitet
En dreng betragter Otto Frello galvmaleri
Kunstrute Varde-Ølgod
Tirpitz
2. Verdenskrig: Blåvand, Ho, Oksbøl