Camping, telt, kvinde

De Grønne Idealister

Foto: Michael Fiukowski & Sarah Moritz

Tidsperiode: 01.09.2023-31.12.2025

Formålet med projektet er overordnet at få udviklet de forretningsmæssige styrkepositioner, som Vestkysten har, særligt indenfor autocamperturisme samt feriehuset som et overnatningsprodukt til brug i flere sæsoner.

Fokus er særligt på målgruppen ”De grønne idealister”, som værdsætter og efterspørger kultur og natur som Vestkysten er fuld af, samt dem der er villige til at betale for de ansvarlige og bæredygtige valg.

Projektet vil understøtte målsætningen om at skabe en bæredygtig turismeudvikling på Vestkysten, som vi kan leve af og med hele året.

Dermed vil vi gennem projektet blive klogere på målgruppen ”De grønne idealister” og udvikle initiativer, der skaber bedre muligheder for gæsten for at foretage bæredygtige valg på ferien. Målgruppen ”De grønne idealister” vil gerne træffe bæredygtige og miljørigtige valg på deres ferie og ønsker naturoplevelser og outdoor-aktiviteter. Dette er nogle præferencer som passer godt sammen med Vestkysten og hvad den har at tilbyde.

Det er et projekt i samarbejde mellem Destination Nordvestkysten, Destination Vadehavskysten, destinationernes kommuner og er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Dette gøres via fire overordnede spor:

Autocampere og deres brugere

Formålet med dette spor er at skabe et samlet bæredygtigt produkt langs Vestkysten, som gør Vestkysten til et attraktivt område for nationale og internationale autocampister. For at kunne dette skal vi have en bedre viden om autocampersegmentet, være med til at udvikle gode og brugbare løsninger og herefter tilgængeliggøre informationen og synligheden om det kommercielle autocamperprodukt.

Det bæredygtige feriehus og dets ejere

Her er fokus på fremtidens bæredygtige feriehus og arbejdet her vil gå med at se på tiltag, hvor man kan øge benyttelsen af feriehuset hele året rundt samt energioptimering, klimatilpasning, biodiversitet og øget kvalitet er fokus.

Data og analyse

Formålet er at skabe indsigt og viden til erhvervet og destinationerne som kan bruges til handling i de øvrige tre spor. Her vil der blive udarbejdet analyser som giver indsigt i autocamperbrugerne, deres behov og præferencer. Herudover skal der udarbejdes en analyse som dækker over feriehusejernes brug af feriehuset til ikke kommerciel udlejning. Sidst skal der udarbejdes en analyse der har fokus på gæsternes tilfredshed og behov.

International Markedsføring

I dette spor skal de aktiviteter, produkter og services der bliver udvikles synliggøres og markedsføres.

Målet med projektet er:

  • at kunne tiltrække flere autocampergæster
  • at øge benyttelsen af feriehuset samt indsigter og erkendelser der medvirker til mere aktivitet i feriehuset samt øge benyttelsen af de omkringliggende kommercielle tilbud og dermed øge omsætningen
  • at få større indsigt i gæsters prioriteter og valg ift. bæredygtige overnatninger, flere sæsoner, m.v.
  • at opretholde gæsternes tilfredshed

Bevillingsgiver(e):

Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Ringkøbing-Skjern Kommune, Varde Kommune, Destination Nordvestkysten, Destination Vadehavet og Dansk Kyst- og Naturturisme.

Tidsperiode: 01.09.2023-31.12.2025

Danmarks ErhvervsfremmebestyrelseRingkøbing-Skjern KommuneVarde KommuneDestination NordvestkystenDestination VadehavetDKNT

Charlotte

Projektleder - Data

charlotte@visitvesterhavet.dk

Martin

Projektleder - Bæredygtighed

martin@visitvesterhavet.dk

Aktiviteter/Indsatser i projektet

Herunder vil vi løbende opdatere med konkrete indsatser og aktiviteter i projektet.