Turismeassistent uddannelse
Ny turismeassistent på UCRS uddannelse giver bedre muligheder for hele turistbranchen
Det er, hvad vi hele tiden har hørt, når vi har talt med branchen, og det er det Region Midtjylland kom frem til i deres analyse omhandlende branchen og manglen på arbejdskraft. Med det afsæt har EUD & EUX Business på UCRS skabt en helt ny individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse i tæt samarbejde med turistbranchen.
Vi har helt fra start haft et Advisory board, som bl.a. har været med til at lave strukturen for uddannelsen og lægge det i den, som eleverne får brug for. Vi ønsker, ligesom turistbranchen, at skabe en bæredygtig arbejdsplads, hvor sæsonarbejderen måske bliver til en helårs ansat, så virksomhederne ikke hvert år står i samme dilemma. 'De dygtige fra sidste år er væk…'
Allerede nu kan I begynde at kigge på jeres ansatte. Er der nogen her, I virkelig gerne vil beholde, som giver værdi til din virksomhed? Så prik dem på skulderen og hjælp dem til en uddannelse, som gavner jer begge!
Det mener erhvervet om turismeassistent uddannelsen
"I Jyllandsakvariet hilser vi den nye uddannelse som turismeassistent meget velkommen. Det er en super god mulighed for at vi kan både fastholde og uddanne vores nuværende og kommende medarbejdere, så vi kan dygtiggøre os både som virksomhed og som branche. Der er ingen tvivl om de nye turismeassistentelever kommer til at kunne bidrage med en viden og indsigt som vil gøre det til en gevinst for enhver turismevirksomhed at få en elev ansat." Udtaler ejer af Jyllandsakvariet, Michael Madsen.
Foto:JyllandsAkvariet
Hvorfor er det vigtigt, at dine ansatte skal uddannes?
Samlet set er uddannelse af ens ansatte inden for turismebranchen afgørende for at sikre en høj kvalitet af service, tilfredse kunder og en positiv indflydelse på branchen som helhed.
Kundeservice:
En uddannet medarbejder vil have viden om branchens standarder og bedste praksisser, hvilket gør det lettere for dem at yde en høj kvalitet af kundeservice. Dette kan omfatte alt fra at håndtere klager til at give anbefalinger til turistattraktioner eller restauranter.
Destinationskendskab:
Når dine ansatte er uddannet ift. de forskellige destinationer og attraktioner, der findes i området, kan de bedre vejlede og informere turister. Dette bidrager til, at de bliver bedre værter og kan bidrage med en mere tilfredsstillende oplevelse for gæsterne og kan øge sandsynligheden for gentagne besøg.
Produktsalg:
En uddannet medarbejder vil være bedre rustet til at markedsføre og sælge de forskellige turismerelaterede produkter eller tjenester, som din virksomhed tilbyder. De vil kunne give detaljerede oplysninger og overbevisende argumenter for at tiltrække kunder.
Branchens udvikling:
Ved at uddanne ens ansatte bidrager du til din egen virksomhed og branchens generelle udvikling og professionalisme. Dette kan føre til et mere konkurrencedygtigt turismemiljø og et forbedret omdømme for destinationen som helhed.
LÆS MEGET MERE OM UDDANNELSEN HER.
Hvad kan du forvente af turismeassistent uddannelsen?
Lene Isager Lindberg, som til dagligt er underviser på EUD & EUX Business på UCRS, er projektleder på turismeassistent uddannelsen. I videoen her, fortæller hun både om uddannelsens indhold og varighed, hun fortæller, hvad du som virksomhed får ud af at have en elev, og hun fortæller, hvad du skal gøre for at få en elev!