Spisesteder i Hvide Sande
Er I på udkig efter et lækkert spisested? Her kan I blive inspireret og udforske hvilke madoplevelser, Hvide Sande og nærområdet har at byde på.

Foto: Flemming Gernyx

Foto: Ruth & Co
Ruth & Co
Asiatisk fusion i hyggelige omgivelser. Tag med på en rejse i Ruth & Co’s asiatiske køkken, hvor der præsenteres en varieret menu med en række retter, og der tilbyder noget for enhver smag.

Foto: Twenty Twenty Coffee
Twenty Twenty Coffee
Nyd en god kop kaffe, forfriskning, snack, frokost eller morgenmad i hyggelige omgivelser hos Twenty Twenty Coffee.

Foto: Havnens Pølsevogn
Havnens Pølsevogn
Hos Havnens Pølsevogn i Hvide Sande finder du et bredt udvalg af lækre retter til enhver smag. Havnens Pølsevogn serverer alt fra velsmagende kinesiske wokretter, fiskeretter til klassisk grillmad som bl.a saftige burgere og hotdogs.

Foto: VisitVesterhavet
Restaurant LAVA
I hjertet af Hvide Sande finder du Restaurant LAVA. Restauranten har noget at byde på for hele familien, med fokus på grillretter og delikatesser fra middelhavet.

Foto: Ri10
Ri10
Et smagfuldt møde mellem hav og håndværk. I hjertet af Hvide Sande ligger RI10, en restaurant hvor havet er både inspirationskilde og hovedingrediens.

Foto: Cafe Marina
Café Marina
På havnen i Hvide Sande kan du mæske dig i lækre burgere, salater og fiskeretter på Café Marina. Den hyggelige café har en af byens bedste udsigter. Perfekt til en hyggelig frokost eller aftensmad.

Foto: Cafe Gaflen
Café Gaflen
Nyd en softice, en kold fadøl eller en portion fisk på Café Gaflen i Hvide Sande. Caféen ligger i flotte lokaler med fantastisk panoramaudsigt til havnen og slusen.

Foto: Restaurant Storm
Restaurant Storm | Italiensk og lokalt
Hos Restaurant Storm får du dybe og unikke smagsoplevelser skabt af lækre italienske ingredienser og lokale råvarer, der kendetegner en restaurant ved Vesterhavet.

Foto: Iscafeen Hvide Sande
Iscafeen Hvide Sande
Hos iscafeen i Hvide Sande serverer de lækker kugle is, softice, bubble waffles og flere forskellige gril retter. Det hele kan nydes på Iscafeens tagterrasse, i deres indendørs cafe, eller som take away.

Foto: Æ Karklud
Æ Karklud
Nyd en kold øl eller drink på det autentiske værtshus Æ Karklud i Hvide Sande. Æ Karklud er stedet hvor venner og bekendte mødes til hygge og samvær – så kom og oplev den gode stemning, her er der plads til alle.

Foto: Havnens Røgeri, Hvide Sande
Havnens Røgeri
Kom ind og se det store udvalg af frisk fisk, røget fisk, skaldyr, hjemmelavede specialiteter samt take away hos Havnens Røgeri. Her kan I købe frisk fisk med hjem, direkte fra havnekajen.

Foto: Nordsø Fisk
Nordsø Fisk
Hos Nordsø Fisk i Hvide Sande finder du en lækker fiskebutik med eget røgeri og bistro. Butikkens fisk bliver kvalitetssikret og forarbejdet med håndkraft, ligesom de selv salter og ryger råvarerne på gammeldags manér.

Foto: Hvide Sande Røgeri
Røgeriets Spisested
I fiskebutikken kan du finde alt i fersk og røget fisk, skaldyr og specialiteter. Prøv også den populære fiskebuffet elle smag et stjerneskud i Spisestedet. Du kan også møde Hvide Sande Røgeris fiskebiler rundt i det vestjyske, eller få dine varer leveret til døren fra butikkens nethandel.

Foto: Sandslottet
Sandslottet
Familierestaurant uden bordreservation. For små penge kan du invitere hele familien på middag på Sandslottet. Menukortet består af bl.a. rejecocktail, steaks og schnitzel, fiskefilet og kylling og pandekager med is.

Foto: WestWind Surf
WestWind Surf Café
Hos WestWind Surf Café i Hvide Sande kan hele familien nyde en dejlig kop kaffe fra Risteriet i København i læ fra Vesterhavets brusen, eller lækkert hjemmelavet is fra Vestkystens Gårdbutik.

Foto: White Sands Surf & Coffee© Westwind
White Sands Surf & Coffee
Bliv klar til at hoppe i bølgerne med nyt surfudstyr og et skud koffein fra White Sands Surf & Coffee. Stedet tilbyder masser af kvalitetsvarer indenfor tøj og surfingudstyr samt et stort udvalg af lækre kaffedrikke. Hang loose!
