©  Foto:

Skjern Fitnesscenter

Skjern Fitnesscenter ligger midt i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter men føles som sit eget lille frirum.

Her er der lyst og rart at være. Maskinerne er moderne, stemningen er afslappet, og du behøver ikke være hverken bodybuilder eller morgenmenneske for at føle dig hjemme.

Du kan komme forbi og tage en hurtig træning eller finde din faste rytme med styrketræning, cirkeltræning eller hold. Der er hold for alle, uanset om du er ny i træningstøjet eller har været i gang længe.

Er du i nærheden og har lyst til at røre kroppen, kan du købe en dagsbillet i Café B og bruge alle faciliteterne uden at være medlem. Det er måske lige det, du har brug for, inden bilen skal pakkes og videre til næste oplevelse.

Der er også mulighed for at få lagt et træningsprogram, der passer præcis til dig. Vi starter med en snak, og så sørger vi for, at du kommer godt i gang. Har du skader eller særlige hensyn, har vi også tilknyttet en fysioterapeut, der kan hjælpe dig godt i gang.

Få mere information om medlemskaber, åbningstider, hold og meget mere på Skjern Fitnesscenters hjemmeside.