Flere af de omkommende er begravede på danske kirkegårde, hvor mindestene ofte er markeret med det engelske flyvevåben og et kors. Lokalt kan der ses flyvergrave på følgende kirkegårde:
Foruden gravene på kirkegårdene er der også flyvergrave ved Hemmet, på Stadiløvej ved Stadil og ved Tarm.
På Ringkøbing Museum kan I opleve en udstilling om flyvere i natten. Her kan I komme helt tæt på historien om de mange fly og nedskydninger der fandt sted i Vestjylland under Anden Verdenskrig.
På Danmarks Flymuseum ved Stauning, kan de engelske krigsfly ’Fairey Firefly’ og ’Supermarine Spitfire’ opleves. Museet har desuden den svenske greve og fredsmægler Folke Bernadottes ambulancefly 'OY-DIZ', som han i 1945 fløj til Tyskland med for at forhandle om frigivelse af danske og norske fanger i koncentrationslejre.