Vandretur i klitterne

Skab vækst gennem outdoorgæster

Foto: Mette Johnsen

Som overnatningssted på Vestkysten har du nu mulighed for at deltage i et forløb, hvor løbet er at styrke din forretning med særligt fokus på cykel- og vandreturister. Forløbet består af to workshops, et webinar og mulighed for individuel rådgivning efter behov. 

Foreløbigt program: 

Workshop 1: Outdoor - din mulighed for flere gæster og mersalg 
Outdoor rummer i disse år en oplagt mulighed for vækst. Specielt udenfor sommersæsonen. På denne workshop kigger vi nærmere på målgruppen, og hvordan du som overnatningssted, kan tiltrække og tjene penge på outdoorgæster. 

Tidspunkt 1. februar 2022 kl. 10-15 på Danhostel Esbjerg. 

Tidspunkt 2. februar 2022 kl. 10-15 på Hotel Skjern. 


Webinar: Turoperatør - en genvej til flere gæster
Turoperatører kan være en indgang til nye markeder og målgrupper. På webinaret får vi besøg af en turopratør, der fortæller om, hvad de kigger efter hos samarbejdspartnere. Vi ser også på, hvordan du som overnatningssted kan gøre dig interessant. 

Webinar - online - tidspunkt 3. marts kl. 10-11.30.  


Workshop 2: Outdoor - sådan når du de rigtige målgrupper med dine budskaber
Præcise budskaber med fokus på turisternes behov, samt god anvendelse af egne platforme og fortjente kanaler kan gøre en stor forskel. På denne workshop sættes der fokus på at omsætte budskaber og nå de rigtige målgrupper på de forskellige kanaler for at generere salg. Mulighed for sparring efterfølgende. 

Tidspunkt 1. 15. marts 2022 kl. 10-15 på Danhostel Esbjerg. 

Tidspunkt 2. 16. marts 2022 kl. 10-15 på Hotel Fjordgaarden, Ringkøbing. 



Udover workshops og webinar, vil der være mulighed for individuel rådgivning, ligesom der vil blive produceret fælles billed- og video-materiale, som kan bruges i din markedsføring. Som deltager i forløbet vil du også få mulighed for at søge en pulje til forbedring af cykelservicefaciliteter. 

Du tilmelder dig hele forløbet ved at sende en mail til: Rasmus Sømod fra Destination Vesterhavet på rasmus@visitvesterhavet.dk. 

Tilmeldingsfristen er den 17. januar 2022. Meddel gerne ved tilmelding på hvilke datoer og placering du forventer at deltage. I må gerne deltage flere fra samme virksomhed. 

Det er gratis at deltage, men da workshoppen finansieres af Erhvervsfremmebestyrelsen skal vi alle udfylde nogle papirer, dvs. samtykkeerklæring, tidsregistrering, partnererklæring og De Minimis. Det lyder besværligt, men det er det ikke, vi har udfyldt papirerne på forhånd, så du bare skal kontrollere og underskrive dem.  

Logoer

Foto:Visitvesterhavet