Generalforsamling Destination Vesterhavet 2026
Tirsdag den 21. april 2026 kl. 17:15 | Arnbjerg Pavillonen, Arnbjergalle 2, 6800 Varde.
I henhold til vedtægternes § 5 indkaldes hermed til generalforsamling i Destination Vesterhavet.

Selve generalforsamlingen begynder kl. 18:00. Fra 17:15 til 18:00 får vi indblik, hvordan man arbejder med udviklingen af turisme i henholdsvis Søndervig og Blåvand.
Dagsorden
16:45: Meet & Mingle
17:15: Oplæg fra Thomas Sindberg Hansen fra Søndervig Centerforening og Peter Nielsen fra Blåvand Ho Erhverv. De vil fra hver deres del af destinationen fortælle om udvikling og samarbejde.
18:00: Generalforsamling i Destination Vesterhavet
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens beretning om foreningen i det forløbne år.
- Årsregnskab for det forløbne år v. Revisor Claus Bredvig.
a. Årsregnskab fremlægges.
b. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til det godkendte regnskab. - Fremlæggelse af budget for det kommende år.
- Valg af bestyrelsen.
På valg er Lisbeth Valther (erhvervsrepræsentant, Varde), Mette Bjerrum og Anders Thygesen (erhvervsrepræsentanter, RKSK). Alle modtager genvalg. - Valg af suppleanter.
På valg er Bent Graakjær og Mie Lykke Jensen. Begge modtager genvalg. - Valg af revision
- Orientering om det kommende års aktiviteter v. direktør Majken Graver
- Indkomne forslag
- Eventuelt
19:15: Middag på Arnbjerg Pavillonen
Praktisk information vedrørende programmet
Har man som medlem af Destination Vesterhavet betalt kontingent for 2026, er man mødeberettiget og stemmeberettiget på generalforsamlingen. Forslag, som medlemmerne ønsker forelagt på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Deltagelse i generalforsamlingen
Af praktiske årsager i forbindelse med bespisning bedes tilmelding til generalforsamlingen ske senest 14. april 2026. Bemærk, at der kan tilmeldes to personer pr. aktivt medlemskab i Destination Vesterhavet. Ved tilmelding af yderligere deltagere til spisning opkræves 400 kr. ekskl. moms pr. person. Faktura tilgår automatisk den pågældende virksomhed.
Fuldmagt
Medlemmer, der ikke har mulighed for eller ikke ønsker at deltage i generalforsamlingen, kan give fuldmagt til et andet medlem, der deltager. For at være gyldige skal fuldmagter anmeldes til formandskabet inden generalforsamlingens begyndelse. Ingen fuldmægtig kan afgive mere end én stemme udover sin egen.

