
Målgrupper VisitVesterhavet
VisitVesterhavet arbejder med 4 kernemålgrupper baseret på livsstil og ferieadfærd, som overlapper VisitDenmarks internationale segmenter og giver mulighed for målrettet indsats og destinationsfokus.
VisitVesterhavet arbejder med fire kernemålgrupper på tværs af primære markeder, som alle tager udgangspunkt i livsstil og ferieadfærd. One Happy Family er børnefamilier, der søger trygge rammer, kvalitetstid og oplevelser for hele familien, særligt i feriehuse, feriecentre og på campingpladser. Cool Cats er eventyrlystne, design- og naturbevidste storbyboere, der jagter unikke kvalitets oplevelser og æstetik, både i høj- og lavsæsonen. Tradtionalisterne er ældre, prisbevidste par, der rejser i campingvogn og feriehuse, som sætter pris på ro, natur, kultur og traditioner og kan findes i lavsæsonen. Luxury Couples er par med et højt døgnforbrug, der efterspørger komfort, gastronomi og eksklusive kvalitetsoplevelser både på kort- og langtidsferier.
VisitVesterhavets 4 primære målgrupper
VisitDenmark arbejder med seks internationale segmenter, hvoraf De samvittighedsfulde familier og Natur- og friluftsturisterne er de vigtigste for kyst- og naturdestinationer som Vesterhavet. Førstnævnte værdsætter børnevenlighed og bæredygtighed, mens sidstnævnte søger aktiv ferie og naturnære oplevelser.
Storby- og kulturturisterne og Livsnyderne prioriterer komfort, god mad og kultur, ofte på storbyferier eller eksklusive ophold. Sol- og strandentusiasterne søger varme, tryghed og lavprisferier, mens De globale turister er verdensvante og storforbrugende, men svære at tiltrække. Segmenterne dækker forskellige behov og hjælper med at målrette indsatser efter både adfærd og økonomisk potentiale.
Vesterhavets og VisitDenmarks målgrupper overlapper hinanden i psykografiske præferencer, hvoraf Vesterhavets segmenter har demografiske og destinationsspecifikke beskrivelser.