Visitvesterhavet

Workshop: Fra grønne tiltag til budskaber, du kan stå inde for

📅  Mandag d. 9. november 2026

🕙 kl. 09.30 - 11.00

🛠️ Online workshop 

Den 27. september trådte nye regler for grøn markedsføring i kraft. For mange betyder det, at de nuværende grønne budskaber skal ændres. Men hvordan gør I det uden at miste de fortællinger, der viser gæsterne, hvad I faktisk gør? 

På workshoppen arbejder vi med at gøre jeres grønne kommunikation mere konkret, troværdig og relevant for gæsterne. Vi tager udgangspunkt i konkrete eksempler og udvalgt kommunikation fra deltagerne. Vi ser på, hvad udsagnene bygger på, hvilken dokumentation der skal til, og om de kan formuleres mere præcist, eller om de skal skrives helt om. Undervejs afprøver vi nye formuleringer, og der er tid til at spørge og sparre med hinanden. 

Du går fra workshoppen med: 

  • Sparring og konkrete idéer til, hvordan I kan forbedre jeres egne budskaber. 
  • En metode til at gennemgå jeres nuværende kommunikation og skelne mellem det, I kan dokumentere, og det, I skal undersøge nærmere. 
  • Forståelse for, at grøn kommunikation starter længe før marketing, med tiltagene og dokumentationen. 
  • Eksempler på, hvordan brede grønne udsagn kan blive til konkrete fortællinger om det, der gør netop jeres virksomhed særlig. 

Målet er, at jeres grønne fortællinger fortsat kan være en del af markedsføringen, fordi de bygger på det, I faktisk gør, og formidles, så gæsterne får værdi af dem og kan have tillid til dem. 

Hvem er workshoppen for?  

Dig, der arbejder med virksomhedens markedsføring eller kommunikation og vil arbejde praktisk med jeres grønne budskaber. Du behøver ikke have deltaget i webinaret, men har du det, er workshoppen et naturligt næste skridt. 

Det praktiske

📅 Mandag d. 9. november 2026 kl. 09.30-11.00
📍 Online workshop (link og praktisk information modtages efter tilmelding)

Pris: Gratis for medlemmer af Destination Vesterhavet, Destination Vadehavskysten, Destination Sønderjylland, Visit Nordvestkysten og Nationalpark Vadehavet.  1,995 kr. for ikke medlemmer.
Underviser: Josephine Piplits, ACT by Choice

Josephine-Piplits-workshop.png
Foto: Josephine Piplits

Om Josephine Piplits

Josephine Piplits har mere end 25 års erfaring inden for rejse- og turismebranchen. Hun er founder af  ACT By Choice som hjælper turismevirksomheder med at omdanne bæredygtig kommunikation til en konkurrencedygtig fordel. Hun er derudover en anerkendt foredragsholder som bl.a. taler om emner relateret til bæredygtighed, turisme og globale rejseperspektiver. 

Workshoppen er støttet af:

Danmarks Erhvervsfremme bestyrelse logo