Visitvesterhavet

Webinar: Nye regler for grøn markedsføring: Hvad betyder de for din forretning?

📅  Fredag d. 6. november 2026

🕙 10:00

🖥️  Webinar

Fortæller I gæsterne om jeres grønne tiltag? Så gælder de nye regler også for jer. 

Den 27. september trådte nye regler for grøn markedsføring i kraft. De gælder ikke kun nye kampagner, men også det, der allerede står på jeres hjemmeside, på sociale medier og i nyhedsbreve m.m. 

Kan du svare ja til de her fire spørgsmål? 

  • Ved vi, hvilke af vores nuværende formuleringer de nye regler rammer? 
  • Har vi en procedure for, hvem der godkender grønne udsagn, før vi offentliggør dem? 
  • Kan vi dokumentere alle vores grønne udsagn, hvis vi bliver bedt om det i morgen? 
  • Ved alle medarbejdere, hvad de må skrive og sige til gæsterne? 

Hvis du er i tvivl, er webinaret for dig. 

Du får: 

  • Overblik over de vigtigste ændringer. 
  • Konkrete eksempler fra branchen. 
  • En guide til, hvordan du tjekker jeres nuværende kommunikation. 
  • Inspiration til, hvordan I skaber ny, troværdig kommunikation. 

Hvem er webinaret for?  

Ejere og ledere, der vil vide, hvad reglerne betyder for forretningen. Webinaret er også for medarbejdere, der arbejder med markedsføring og har brug for et hurtigt overblik. 

Det praktiske

📅 Fredag d. 6. november 2026 kl. 10:00
📍 Online

Pris: Gratis
Underviser: Josephine Piplits, ACT by Choice

josephine-piplits-webinar
Foto: Josephine Piplits

Om Josephine Piplits

Josephine Piplits har mere end 25 års erfaring inden for rejse- og turismebranchen. Hun er founder af  ACT By Choice som hjælper turismevirksomheder med at omdanne bæredygtig kommunikation til en konkurrencedygtig fordel. Hun er derudover en anerkendt foredragsholder som bl.a. taler om emner relateret til bæredygtighed, turisme og globale rejseperspektiver. 

Webinaret er støttet af:

Danmarks Erhvervsfremme bestyrelse logo