Herringfishing in Denmark

Sildefestival i Hvide Sande

Foto: VisitVesterhavet

Sildefestivalen afholdes hvert forår og er den største af sin art i Danmark. 

Hvert år i april arrangeres sildefestival i Hvide Sande. Når sildene kommer igennem fra havet og skal ind i fjorden for at gyde, kan der fanges rigtig mange sild, og der laves konkurrencer om, hvem der fanger flest sild på kortest tid. Her mødes lystfiskere fra nær og fjern for at konkurrere mod hinanden.

Sild på fiskestang

Foto:Visit Vesterhavet

Konkurrencer og smagsprøver

Der laves også konkurrencer om sildeopskrifter, som bedømmes af et dommerpanel, og kokkene uddeler smagsprøver på sild og fiskefrikadeller, ligesom der skrives sange om sild. Og til sidst kåres Mr. Sild! Mr. Sild er ikke nødvendigvis ham, der har fanget flest sild, nej, der konkurreres også på dans, sang, fortælling, position og meget andet. Et årligt tilbagevendende show for både lokale og gæster.

Herring glass

Foto:Richard Clark

Danmarks største af sin art

Sildefestivalen i Hvide Sande er Danmarks største af sin art og blev afholdt første gang i 1994. Den samlede rekordfangst under en sildefestival er fra 1999 og lyder på 1.467 kilo sild. En enkelt deltager fangede på en time i alt 313 sild og har dermed timerekorden. Sildefestivalen er en tilbagevendende begivenhed og løber altid af stablen den sidste weekend i april.

Er du klar til sildefestival 2023?

Igen i 2023 starter sildefestivalen sidste weekend i april og strækker sig over hele weekenden med et spændende program for nysgerrige madentusiaster og lystfiskere. Tag familien, din partner, din bedste ven eller dig selv i hånden og oplev den gode atmosfære ved Hvide Sande havn. 

Er du selv interesseret i at stille op i den legendariske fiskekonkurrence, hvor det gælder om at fange flest sild på tid, kan du tilmelde dig her. Der er både konkurrencer for børn og voksne. 

Fiskere ved slusen fisker efter fisk

Foto:Visit Vesterhavet

Vidste du?

  • At Danmarks største Sildefestival i Hvide Sande har været afholdt siden 1994.
  • At Sildefestivalen årligt afholdes den sidste weekend i april.
  • At fiskekonkurrencerne går ud på at fange flest mulige sild på tid.
  • At den samlede rekordfangst under Sildefestivalen er fra 1999 og lyder på 1.467 kilo sild.
  • At en konkurrence deltager på en times konkurrence i 1999 fangede i alt 313 sild (29,8 kilo).
  • At den samlede præmiesum er på over kr. 40.000,-
  • At antallet af konkurrencedeltagere årligt ligger på mellem 200-300 personer.
  • At der afholdes 3 fiskekonkurrencer for VOKSNE hver af en times varighed, en for JUNIORER (12-16 år) og en for BØRN (4-11 år) hver af en halv times varighed.
  • At deltagerne primært kommer fra Danmark, Tyskland og Holland.