Gå til indhold
Drone foto af FLUGT i Oksbøl

Oksbøl

Foto: Rasmus Hjortshøj

Oksbøl og omegn byder på fantastisk natur med store åbne hede landskaber, klitplantager og brede sandstrande. Området rummer også historiske seværdigheder, herunder den meget besøgte tyske flygtningekirkegård.

I Oksbøl kan I besøge det fantastiske museum FLUGT, som fortæller historien om den største flygtningestrøm, Danmark nogensinde har modtaget. Og hvis I trænger til en udfordring, kan I tage på en rejse tilbage i tiden og løse historiske gåder fra fortiden hos Escape History House.

Området byder både på fantastiske naturoplevelser og fart over felt. Hos Jungle Fun kan alle være med, de har nemlig indrettet deres indendørs klatrepark sådan, at der både er noget for dem uden højdeskræk og for dem, som foretrækker at have begge ben på jorden. Hos Jungle Fun er der mulighed for både at klatre og spille minigolf indendørs. Hvis I er til naturskønne oplevelser og vandre- og cykelture, bliver I heller ikke skuffede. På Børsmose Strand er det muligt at besøge Vesterhavets vandkant i bil og på cykel. Og i hedeområderne kan I være heldige at opleve den vilde natur helt tæt på, her lever der nemlig store flokke af kronvildt.

Besøg en af nærområdes byer

Social Media: