Henne Strands naturområder
Tag ud på eventyr i det naturskønne område ved Henne Strand. Her kan I blive blæst igennem ved Vesterhavet og udforske det smukke varierede landskab.

Foto: FlyingOctober

Foto: Thomas Høyrup Christensen
Filsø
Denne smukke sø er beliggende i Vestjylland, tæt på Henne. Filsø byder på et flot naturområde, et rigt plante- og dyreliv samt spændende fortællinger om søens fortiden.

Foto: VisitVesterhavet
Blåbjerg Plantage
Blåbjerg Plantage har næsten overalt præg af sandflugt og byder på spændende natur med klitter, kystskrænter, "bjerge", hede, egekrat og plantage. Man kan endvidere være heldig at se noget af det kronvildt, der er i plantagen.

Foto: VisitVesterhavet
Henne Strand
Henne Strand byder på en god og sikker strandoplevelse i et naturområde, der ligger tæt på en by med gode shopping- og overnatningsmuligheder. Stranden er for dig, der ønsker at holde ferie i Vestjylland uden at køre meget frem og tilbage.

Foto: Stefan Pasch
Naturpark Vesterhavet
Naturpark Vesterhavet strækker sig over et 22.500 hektar stort område, som følger kysten fra Blåvands Huk til Nymindegab. Området rummer fantastisk og varieret natur, lige fra Vesterhavet, de hvide sandstrande og klitlandskaberne til skov, hede og søer.
Har i familiens bedste ven med?
I hundeskovene må I altid lade hunden løbe frit - under forudsætning af, at I har fuld kontrol over den. Og i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts er det også tilladt på en række danske strande at slippe hunden løs. Det gælder dog ikke alle steder, så hold øje med skiltningen i det område, I besøger.

Foto: Point Blanq
Nørre Nebel Hundeskov
Hyggelig lille hundeskov, beliggende nær Nørre Nebel. Skoven er på 1,4 hektar og er indhegnet. Størrelsen svarer ca. til 2 fodboldbaner, hvorfor der er plads nok til, at lade din hund gå på opdagelse. Der kan dog til tider bliver lidt sumpet, hvorfor ordentligt fodtøj anbefales.
