Grøn oplevelse
©  Foto:

Tarm Idrætscenter

Tarm Idrætscenter er et aktivt samlingspunkt for hele byen, her finder du aktiviteter fra den tidlige morgen til sen aften. Tarm Idrætscenter tilbyder alt indenfor sundhed, træning, sport og events for hele familien.

Tarm Idrætscenter tilbyder alt til den aktive familie, og er en legeplads for alle vandhunde.

Svømmehallen har et varmt vandbassin hvor der er plads til at svømme. Derudover er der en 60 meter lang vandrutsjebane, samt en 1m og en 3m vippe. I Svømmehallen finder du også et boblebad og babybassin.

I Tarm Idrætscenter finder du også et moderne Fitnesscenter, som har mange tilbud indenfor sundhed og træning.

Derudover har Idrætscenteret også tennisbaner og badmintonbaner med mulighed for leje af ketcher.

Omdrejningspunktet i Tarm Idrætscenter er cafeen. Her finder du nemlig også informationscenteret. I Cafeen er du/I altid velkommen til at nyde lidt mad eller en kop cafeen i opholdsområdet, hvor der også er opstillet et TV. Tarm Idrætscenters cafe går op i mad af god kvalitet, og mange vareindkøb er derfor økologiske eller nøglehulsmærket.

Tarm Idrætscenter kan også danne rammer for dit ophold i din organisation. Det kan både dreje sig om skoleophold, sportsophold eller ryste-sammen-kursus. Tarm Idrætscenter kan sammensætte et ophold tilpasset dine ønsker, ligesom der kan vælges færdigløsning til fornuftige priser.

I Tarm Idrætscenter finder du også mange foreninger, som på daglig basis benytter sig af de forskellige aktiviteter både indendørs og udendørs.

Idrætscentret i Tarm har en god fast medarbejderstab, som altid vil gøre alt for at netop I vil føle jer tilpas. De vil forsøge at skabe de perfekte rammer hvad enten der er tale om en konference med få deltagere eller det er en stor fest med flere hundrede gæster.