Visitvesterhavet

SportsPark Blaavandshuk Svømmehal

SportsPark Blåvandshuk svømmehal er beliggende i Oksbøl, tæt på smukke naturområder og plantager med kort afstand til Vesterhavet.

I SportsPark Blåvandshuk svømmehal finder du måske Vestjyllands højeste og længste vandrutsjebaner, men der er også mulighed for afslapning i svømmehallens varmvandsbassin og massagedyser.

Besøg SportsPark Blåvandshuk Idrætscenters svømmehal i Oksbøl.

Her vil du finde en række særdeles attraktive vandsports – og fritidsaktiviteter i den ca. 2.500 m2 store svømmehal og badeland. I svømmehallen og badelandet har i mulighed for at få brugt noget energi, da der kan svømmes 25 meter baner, hoppes fra 1 og 3 meter vipper, eller klatre på klatrevæggen.

Derudover har SportsPark Blåvandshuk Idrætscenters svømmehal også 2 spabade, en sauna og 2 varmvandsbassiner.

En sikker vinder for barnlige sjæle og børn er de 2 store rutsjebaner. Der er både en hurtig og lige rutsjebane, samt en snoet og længere bane.