©  Foto:

Lønne Kirke

Lønne Kirke er beliggende i et åbent landskab mellem et stort sommerhusområde. Kirken blev opført i 1904, som en erstatning for den middelalderlige kirke i Lønne.

Lønne blev indviet i 1904, som erstatning for den middelalderlige kirke, der i løbet af 1800-tallet var blevet så forfalden, at det blev besluttet at nedrive den.

Den gamle kirke var opbygget af strandsten, lidt tuf, granit og uden tårn. Dens beliggenhed er markeret på den gamle kirkegård, cirka 200 m syd fra den nuværende kirke. I den nye kirke blev granit og tuf genanvendt. Selve kirken er korsformet med en halvrund apsis i øst og tårn med våbenhus i vest. Kirken er opført efter tegninger af den lokalfødte arkitekt J. Magdahl Nielsen.

Altertavlen i kirken er sammensat af dele fra den gamle kirkes sengotiske fløjaltertavle fra omkring 1475. Det samme gælder for kirkens alterbordsforside med renæssancereliefferfra omkring1630, og prædikestolen fra 1582 med præsten Jens Hansen Rusks navnetræk. Rusk blev 1611 brændt for trolddom.

Derudover viser Lønne Kirke hvordan den blev bygget i det åbne landskab, der i dag råder over store sommerhusområder sydvest, syd og sydøst for kirken. Derfor er kirkens omgivelser fredet for at sikre et flot ind – og udsyn i kirken. Selve fredningen omfatter også den lille lavvandede sø, som ligger vest for kirken.

Lønne Kirke er beliggende 4 km fra Nørre Nebel i Varde Kommune.

 

Find mere information på Lønne Kirkes hjemmeside.