Gå til indhold
©  Foto:

Blå Kors Genbrug Nørre Nebel

Du finder Blå Kors Genbrugs lille og hyggelige genbrugsbutik på hovedgaden i Nr. Nebel. Her kan du finde tøj og genbrugsting til hele familien.

Hos Blå Kors Genbrug i Nr. Nebel finder du et udvalg af herre-, dame- og børnetøj, køkkenudstyr, porcelæn, bøger, brugskunst med mere. De har altid en god roman på hylden, hvis du skulle have glemt feriebogen derhjemme eller måske får du brug for en ekstra varm jakke til gåturene ved vandet. Blå Kors prøver på at have et sortiment i butikken til kunder, der er på ferie ved Vestkysten. Her er også rig mulighed for at gå på skattejagt efter gode fund.

Åbningstider for butikken kan I finde her.

Når du handler i Blå Kors Genbrug, er du med til at støtte Blå Kors Danmarks arbejde. Blå Kors Danmark hjælper mennesker, som er hjemløse, ensomme, psykisk sårbare, fattige, misbrugere og deres pårørende.