
Skab events, der sætter spor: Workshop med Flemming Dybbøl (Tidl. Smukfest)
Onsdag den 8. april 2026 ved Bork Festival, Kirkehøjvej 3D, 6893 Hemmet
Har du en god idé til et event, eller arrangerer du allerede oplevelser, der trænger til et løft? Kom med til en inspirerende dag, hvor vi transformerer gode idéer til stærke koncepter.
Som en del af projektet Vestkystoplevelser inviterer Destination Vesterhavet erhvervsliv, foreninger og lokale ildsjæle til en eksklusiv workshopdag. Vi sætter fokus på, hvordan man skaber events, der ikke bare tiltrækker gæster, men også skaber værdi for lokalsamfundet og efterlader et positivt aftryk.
Lær fra en af de bedste
Dagen faciliteres af Flemming Dybbøl. Med mange års erfaring fra maskinrummet på Smukfest og Kulturhuset Godsbanen i Aarhus er han en af Danmarks fremmeste eksperter i at udvikle og organisere succesfulde events. Han deler ud af sine konkrete værktøjer og personlige indsigter, som du kan bruge direkte i dit eget projekt.
Blive klogere på hvordan man får del af den pulje der følger med projektet, som kan understøtte dig event eller oplevelses tiltag.
Er denne workshop noget for dig?
Workshoppen er skræddersyet til dig, der:
- allerede arrangerer events og ønsker fornyelse.
- går med en spæd idé til et nyt event.
- ønsker at samarbejde om eller støtte op om lokale oplevelser.
- er aktiv i en forening eller organisation med interesse for turisme og kultur.
Vi arbejder praktisk med idé-sudoku og konkrete udviklingsværktøjer, og der vil være rig mulighed for at få direkte sparring på dine egne idéer.
Program – Onsdag den 8. april 2026
Lokation: Bork Festival, Kirkehøjvej 3D, 6893 Hemmet
- 09.00 – Velkomst & inspiration: Præsentation af Bork Festival. Hør historien bag en af områdets største succeser.
- 09.15 – Oplæg ved Flemming Dybbøl: Vend udfordring til nye ideer.
- 10.15 – Pause & netværk.
- 10.30 – Workshop: Idé-sudoku: Flemming faciliterer en kreativ proces, hvor vi arbejder med at lade idéerne komme uden filter.
- 11.45 – Frokost & fællesskab: Vi spiser sammen og stemmer om dagens bedste eventidéer.
- 12.15 Destination Vesterhavet fortæller om pulje til at støtte Events Du får at vide hvordan du kan søge om midler til dit event i forbindelse med projektet.
- 12.30 Eventrådgivning: Erfaringer, gode råd, sparring og opsamling på dagens input.
- 13.00 – Tak for i dag.
Det er gratis at deltage.
TILMELD DIG HERUNDER
