Visitvesterhavet

Vejers Strand

På dele af Vejers Strand er det muligt at tage bilen med på stranden, hvilket gør det muligt for alle, at komme helt ned til vandkanten.

Badepunkt
Vejers Strand
Strande og udendørsbade
Foto: Peter Conlan

Vejers Strand er en af de mest alsidige strande ved Vesterhavet, kendt for sin brede sandstrand, åbne vidder og det karakteristiske klitlandskab. Her er der god plads til både afslapning, lange gåture og aktiviteter som ravjagt og badning. Stranden er delt i en nordlig, bilfri del og en sydlig del, hvor det er muligt at køre helt ned til vandkanten – noget, der gør stranden særligt tilgængelig for både familier og gangbesværede.

Badepunkt-mærkningen

Vejers Strand er Badepunkt-mærket, hvilket understreger de gode badeforhold, den høje vandkvalitet og fokus på sikkerhed. Mærkningen gør det nemt at vælge en strand, hvor der er styr på både badevandets kvalitet og de samlede rammer for en tryg og god oplevelse ved Vesterhavet. Ved stranden finder du toiletter, redningsudstyr og livreddere i sommerperioden. Du finder også handicaptoilet, og da det er tilladt at køre på dele af stranden, er der nem adgang for personer med handicap.

Læs mere
Faciliteter
  • Livredder i sommerperioden
  • Bilkørsel tilladt
  • Parkeringsplads i nærheden
  • Toilet

Find vej

Vejers Havvej 200

6853 Vejers Strand

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::VisitVesterhavetturist@visitvesterhavet.dk