
© Foto:
Vadehavsekspedition med Vadehavscentret
Tidevandstur for hele familien!
Er du klar til at udforske havbundens dyreliv med hele familien?
Vi mødes på Vadehavscentret, hvor vi har grejtasker klar til jer. Ekspeditionslederen viser vej til Nationalpark Vadehavet, hvor vi går på jagt efter de sære dyr i Vadehavets mudder og vand.
Vi tager noget af fangsten med tilbage til Vadehavscentret, hvor vi kan undersøge dyrene helt tæt på i stereolup. Find ud af om du kan blive en vaskeægte SEA EXPLORER?
Når I er færdige med at udforske Vadehavets spændende dyreliv, er der mulighed for at dykke ned i Vadehavscentrets udstilling "Trækfuglenes Vadehav," som ser på Vadehavet gennem trækfugles perspektiv.