©  Foto:

Stauning Batteri

Rester fra 2. verdenskrig. Kanonbatteriet i Halby blev opført af tyskerne under 2. verdenskrig for at kunne beskyde indsejlingen til fjorden ved Hvide Sande. Deres rækkevidde var mere end 20 km. Fra Stauning Lufthavn kan man se de mange bunkers mod vest. Flere er dog svære at finde, da de er tilgroede.

Tæt ved Stauning i den østlige del af Ringkøbing Fjord anlagde den tyske under 2. verdenskrig i 1943 et kanonbatteri med fire franske 194 mm. kanoner. Selve kanonerne var fra 1919, og havde en rækkevise på 20 km.

Tre ud af de fire kanoner blev opstillet i åbne kanonudstillinger, og den sidste blev installeret i en bunker ved Stauning. Det betød tyskerne nu havde en stor rækkevide fra deres bunker ved Stauning, og kunne beskytte havnen i Hvide Sande samt landtangerne mod Nymindegab og Søndervig.

Der blev også støbt bunkers til mandskab, ammunition og området blev forsvaret af maskingevær og mortér bunkers.

Selve anlægget er i sin arkitektur identisk med f.eks. anlæggene i Normandiet, og er i dag ikke umiddelbart tilgængeligt, idet det er indhegnet, fordi der går kreaturer på arealet.