©  Foto:

Skaven Lystbådehavn

Skaven Lystbådehavn er et hyggelig lille fiskerleje tæt ved et stort sommerhusområde. Havnen har eksisteret siden 1972, og tilbyder mange muligheder for hele familien. Havnen har blandt andet en fin legeplads, flotte strande ned til Ringkøbing Fjord og spændende både i havnen.

Skaven Lystbådehavn er en mindre, men hyggelig havn, som har eksisteret siden 1972.

På Skaven Lystbådehavn har I god mulighed for at gå en tur på stranden ned til Ringkøbing Fjord, og nyde vandet eller den flotte solnedgang. Derudover har stedet også gode forhold for surfere, og der er en finere og nyere legeplads for børnefamilier. Der kan desuden købes frisk fisk på havnen hos en af de lokale fiskere.

I kan sejle til Skaven Lystbådehavn både dag og nat, dog kun i sigtbart vejr. Derudover er havnen også med i Frihavnsordningen, hvilket betyder alle der er medlem af denne forening kan overnatte gratis i 3 nætter i havnen.

Skaven Lystbådehavn er beliggende ved Skaven i det skønne Vestjylland, og har været hjem for Skaven Bådlaug siden 1988.

Tæt på Skaven Lystbådehavn finder I Skaven Camping, Skaven Hus, Restaurant Tex-Mex og et væld af flotte naturoplevelser.