Gå til indhold
©  Foto:

Red Barnet genbrugsbutik

I Red barnets genbrugsbutik i hjertet af Ringkøbing, finder du et stort udvalg af pænt brugt tøj, legetøj, bøger og udstyr til børn fra 0-12 år.

Kom ind i butikken og støt et godt formål. Hver en krone tæller, og selv et lille køb kan være med til at gøre en stor forskel for udsatte børn.
Alt doneret tøj vaskes og renses inden det kommer i butikken, og er derfor klar til brug med det samme.

Konceptet i butikken er enkelt – børn vokser hurtigt ud af deres tøj og fra deres legetøj, så ved at aflevere dit barns tøj og legetøj i Red Barnets genbrugsbutik, kan du give andre familier muligheden for at købe noget lækkert, billigt og bæredygtigt tøj og legetøj - som går fra BARN til BARN.

Endvidere hjælper du gennem overskuddet fra salget, Red Barnet med at redde, beskytte og styrke børn i de mest udsatte positioner og give oplevelser til børn, som har allermest brug for det, både LOKALT, nationalt og internationalt.

I Red Barnets Lokalforening i Ringkøbing-Skjern kommune har de frivillige, som flere gange årligt, sørger for at give sårbare børn nogle gode oplevelser, som bl.a, biografture, ture i naturen, lokale fællesskaber og arrangementer i forbindelse med højtiderne mv.

Har du tøj, legetøj, bøger eller udstyr, som du vil donere, så kig ind i butikken i Vester Strandgade 6A i butikkens åbningstid eller kontakt os på, genbrugringkobing@redbarnet.dk, så vender vi tilbage til dig.