©  Foto:

Oxriver Put & Take

Oxriver ligger ved landsbyen No tæt Ringkøbing, og er med sine seks søer og sit mere end 1000 meter lange å-løb en af Danmarks største og smukkeste put-and-take-vande. Fiskevandet er varieret og passer både børnefamilier og dygtige fluefiskere.

Vandet er utroligt klart og rent med et højt iltindhold, hvilket giver sunde og bidelystne fisk i både strømvand og dybe pools.

Oxriver udsætter hver dag varierende størrelser af regnbue- og bækørred fra eget opdræt. I perioder udsættes også rødding, kilde- og guldørreder. Oxriver tilbyder p-pladser, bålplads, grill, indendørs spiseplads, borde og bænke, fine toiletter samt renseplads. Du kan fiske på Stampevej 3 eller Stampevej 8.

STAMPEVEJ 3: Her er i alt cirka 50.000 m2 fiskevand. Området består af fem store søer. Fire af søerne er forbundet med et smukt, naturligt å-løb med 35 stenstryg og dybde på op til 2,5 meter og en bredde på 7-9 meter.