Gå til indhold
©  Foto:

Ølgod Bibliotek

Ølgod Bibliotek er en del af Varde Bibliotek. Her kan I læse, lege, lære og fordybe jer. Biblioteket er placeret i Ølgod Kulturhus, der foruden biblioteket også rummer museum, lokalhistorisk arkiv, musik- og billedskole, avislæsesal, samt mødelokaler og kultursal, som foreninger kan bruge til aktiviteter.

Biblioteket har hyggelige læsehjørner, udstillingsområder til inspiration, og et børneområde med gode muligheder for at lege, spille og udfolde sig kreativt. Der er siddepladser til læsning og studietid og bibliotekets strikkecafé holder til i biblioteksudlånet på tirsdage.

I Kulturhuset er der også mulighed for at tage på Dit Museum Ølgod, besøge Ølgod-Strellev Lokalhistorisk Arkiv (tirsdage), eller se nærmere på månedens udstilling i forhallen, der koordineres af biblioteket.

Desuden er Ølgod by kendt for sine mange skulpturer, som besøgende kan betragte, når de bevæger sig rundt i byens gader, samt i Kulturhuset hvert andet år.
Kulturhuset danner ramme om et væld af arrangementer og aktiviteter, som både biblioteket og lokale foreninger står bag.

Foruden hovedbiblioteket i Varde og filialen i Ølgod, har Varde Bibliotek filialer i Nr. Nebel, Oksbøl og Agerbæk.

Social Media: