Grøn oplevelse
©  Foto:

Landal Seawest

Eventyr, afslapning og familiemagi hos Landal Seawest. Drømmer I om en ferie, hvor både ro, action og nærvær går hånd i hånd? Så pak bilen og kør mod det vestjyske – nærmere bestemt Landal Seawest. Her midt mellem Nørre Nebel og Nymindegab, omgivet af klitplantage og skøn, vestjysk natur med kun en kort køretur fra Vesterhavets brusende bølger, ligger en ferieperle spækket med oplevelser for hele familien.

Glæd jer til at udforske Blåbjerg Plantages snoede vandrestier og adrenalinfyldte mountainbikeruter – eller dyp tæerne i det vilde Vesterhav. Når kroppen kalder på varme og vandplask, venter et tropisk badeland med fart over feltet: vilde vandrutsjebaner, brusende vandfald og et hyggeligt babybassin til familiens mindste vandhunde.

Indendørs er der heller ikke sparet på sjove aktiviteter. Slip legen løs i det store legeland, tag en dyst i bowling, minigolf eller badminton, og test højdeskrækken på den indendørs klatrevæg. Her er plads til grin, nærvær og nye minder i lange baner. Når sulten melder sig, kan I nyde et lækkert måltid i brasseriet eller trække jer tilbage i jeres egen feriebolig og lave mad sammen i jeres helt eget tempo. For hos Landal Seawest er der plads til både fællesskab og fordybelse.

Ferieparken byder alle velkommen – både overnattende feriegæster og dagsbesøgende, der blot ønsker at nyde en sjov dag fyldt med oplevelser.