Hvide Sande Sydstrand
Stranden er en dejlig sandstrand og ligger ud til Vesterhavet. Det er en karakteristisk Vesterhavsstrand med høje klitter, fint sandstrand og mulighed for frisk vind og vilde bølger. Fra stranden kan du gå tur på molen og se havneindsejlingen. Stranden egner sig desuden godt til vandsport fx surfing og kitesurfing.

Hvide Sande Strand er en livlig og populær strand ved Vesterhavet, kendt for sin brede, fine sandstrand og den unikke beliggenhed mellem hav og fjord.
Ved Hvide Sande Strand er der oplevelser året rundt. Den brede strand indbyder til badning, lange gåture og klassiske strandaktiviteter, mens de stabile vindforhold gør området særligt attraktivt for surfere og andre vandsportsentusiaster.
Byens nærhed giver nem adgang til faciliteter, spisesteder og butikker, og havnemiljøet tilfører en særlig stemning med fiskeri og liv året rundt. Samtidig er der gode muligheder for at finde rav langs stranden efter en storm, og solnedgangene over Vesterhavet er en oplevelse i sig selv.
Badepunkt-mærkning
Hvide Sande Strand er Badepunkt-mærket, hvilket understreger de gode badeforhold, den høje vandkvalitet og fokus på sikkerhed. Mærkningen gør det nemt at vælge en strand, hvor kvalitet og tryghed er i højsædet, og hvor du kan nyde Vesterhavet i både aktive og stemningsfulde omgivelser. Ved stranden finder du toiletter, redningsudstyr og livreddere i sommerperioden. Du finder også handicaptoilet, og der er handicapvenlig adgang til stranden.
Ankomst, p-plads og faciliteter
Der kan køres til stranden via Dækmolevej, der leder til en mindre parkeringsplads, hvor der findes toiletfaciliteter med handikapadgang, udendørs bruser samt borde-bænkesæt. Fra parkeringspladsen kan du let gå af en flisebelagt sti til stranden.
Information
Ved stranden findes der information om badesikkerhed og Badepunkt informationer.
Besøgende
Der bor godt 3000 mennesker i Hvide Sande, hvorfor stranden både benyttes af lokale samt turister. Byen er vært for mange besøgende hvert år fra både ind- og udland.
Faciliteter
- Toilet
Sidst opdateret af::VisitVesterhavetturist@visitvesterhavet.dk
