skip_to_main_content
Visitvesterhavet

Gl. Sogn Kirke

Gl. Sogn Kirke er fra cirka 1175, og er smukt beliggende nær Ringkøbing Fjord. Tårn og spir har indtil 1847 været ca. 12 meter højere. Det tjente da som sømærke for fjordens og havets fiskere. Inde i kirken ses kalkmalerier fra kirkens første tid, og man bemærker den smukke korbue med dens særprægede høje og slanke form.

Gammel Sogn Kirke har stået færdigbygget siden 1170 med kor og skib, og er derfor et pragteksempel på en sammenhængende bygningskonstruktion fra romansk tid.

Kirken har derfor en fantastisk historie, som særligt ses i kirken.

Dette er blandt andet døbefonten samt alterbordet, som er fra kirken første tid, og selve altertavlen er fra sen renæssance. Malerierne i kirken er fra 1700-tallet, og hovedfeltets maleri er fra 1885. Lysestagerne på alteret er fra 1916, og prædikestolen i kirken er fra år 1600 som er lavet et 2 snedkere i 25 dage.

På opgangspanelet i prædikestolen er de oprindelige malerier bevaret, og forestiller evangelister. To af prædikestolens felter er ligeledes oprindelige, og forestiller Jesu fødsel samt Jesu dåb.

Udover dette er kirkens kalkemalerier også helt unikke. Det skyldes at kalkmalerierne på nordmuren mod vest er fra cirka 1170, hvor kalkmaleriet på triumfvæggen er fra cirka 1200. Selve kalkmalerierne består af 3 billedscener. Det sidste og tredje kalkmaleri er fra 1275, og betegnes som: ”kunstnerisk og bevaringsmæssigt et af de fineste af sin art i Nordeuropa”.

Kirketårnet er et helt unik ved kirken. Det er en middelalderlig tilbygning, og tjente førhen som sømærke. Oprindeligt var tårnet og spiret 20 alen (ca. 12 m.) højere, og blev i 1847 repareret og fik sin nuværende skikkelse.

I 2006 blev Gammel Sogn Kirke sidste renoveret, og fik sin nuværende farver, stengulv samt trægulv under bænkerækkerne.

 

Find mere information om Gammel Sogn Kirke på Holmland Kirkers hjemmeside.