©  Foto:

GIVSKUD ZOO

Spændende oplevelser for hele familien i zoo, på safari og i dinosaurparken. GIVSKUD ZOO har masser af plads til både dyr og gæster, så det er nemt at nyde en vildt god dag.

I zoo tager I på spændende gåture og møder mange fascinerende dyr bl.a. gorillaer, bøfler, løver, kæmpeoddere og mange andre. Undervejs passere I Europas største anlæg med pingviner. Igennem glasruden ser I de mange pingviner svømme under vand, og fra platforme oplever I dem kaste sig i bølgerne og vralte rundt på land. Parken huser samtidig Europas største anlæg med brillebjørne, hvor fem bjørne hygger sig.

På de mange savanner i parken kører I helt tæt på dyrene og oplever bl.a. giraffer, zebraer, antiloper og løver krydser vejen lige foran jer. I kan vælge at tage safariturene i egen bil eller med en safaribus.

GIVSKUD ZOO indeholder også Danmarks største dinosaurudstilling. Her finder I over 50 dinosaurer i naturlig størrelse, lige fra ”langhals” på omkring 40 meter til den ”farlige” Tyrannosaurus Rex.

Glæd jer også til at opleve parkens mange særudstillinger bl.a. ”Verdensmålsparken” og ”PlastikPlaneten”.

Til børnene finder I mange legepladser og aktivitetslejre, et Babyservice Center til de helt små børn samt masser af hyggelige oaser til alle.

GIVSKUD ZOO ligger kun 70 km fra Varde samt 20 km fra Billund og Vejle.

Se parkens åbningstider her.