Visitvesterhavet

FOOD WALK - Smagen af Hvide Sande

Kom med på FOOD WALK – Smagen af Hvide Sande, en guidet gåtur gennem den hyggelige havneby. Nyd lokale smagsoplevelser, mød byens værter, og hør spændende fortællinger om livet mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.

Datoer og tider

9 SeptemberOnsdag
12:00 PM–03:00 PM
16 SeptemberOnsdag
12:00 PM–03:00 PM
23 SeptemberOnsdag
12:00 PM–03:00 PM
Hunde tilladt
Børn, Venner, Min partner, Mig selv, Min virksomhed
FOOD WALK Smagen af Hvide Sande pil-selv rejer
Hvide Sande, Vestjylland
Det sker
Foto: Jyllandsakvariet

Find vej

Beddingsvej 47

6960 Hvide Sande

Find vej
Loading map...

Kom med Jyllandsakvariet på en smagfuld gåtur gennem Hvide Sande.

FOOD WALK - Smagen af Hvide Sande er en guidet tur, hvor lokale værter byder på kulinariske oplevelser, med relation til havnebyen. Fisk og skaldyr spiller selvfølgelig en stor rolle, men turen byder også på lokale drikkevarer og andre lækre smagsoplevelser fra restauranter og producenter i byen. 

Mens I bevæger jer gennem havnemiljøet og de hyggelige gader, fortæller guiden om byens udvikling, fiskeriets betydning, livet ved slusen og de mennesker, som har været med til at forme Hvide Sande gennem generationer. 

Smagsoplevelserne varierer efter sæson og dagens udvalg, og én ting er sikkert: Du kommer hjem med en god smag i munden og en større forståelse for Hvide Sande.

Velkommen til en oplevelse, hvor lokale fortællinger og vestjyske smagsoplevelser går hånd i hånd.

Turen er velegnet til både børn og voksne, og rolige hunde er også velkomne. Bemærk dog, at der kan være steder på turen, hvor hunde ikke må komme med ind.

Fakta om FOOD WALK:

Hvornår: Se aktuelle datoer i turklenderen på www.jyllandsakvariet.dk - husk tilmelding senest dagen før, da der er begrænset antal pladser. 

Hvor: Mødested ved Beddingsvej 47, 6960 Hvide Sande.

Varighed: Ca. 3 timer.

Pris: 399 kr./voksen, 349 kr./børn (6-12 år).

Læs mere
Kontaktoplysninger

Sidst opdateret af:VisitVesterhavetturist@visitvesterhavet.dk