©  Foto:

Esbjerg Museum - byens historie fra 1900-1950

3 spændende udstillinger - Stå i Esbjerg som byen så ud 1900-1950. Bliv klogere på den lokale modstandsbevægelse under den tyske besættelse. Oplev den fascinerende udstilling om besættelsestiden, hvor familien Hansen er i centrum.

På kun 100 år fra 1868 blev Esbjerg 5. største by. Esbjerg gik forrest på områder som byudvikling, socialpolitik og skolevæsen, og under 2. Verdenskrig var Esbjerg både den første danske by, der blev ramt af krigen, og den første by, der gjorde oprør mod besættelsesmagten.

Esbjerg Museum byder på tre udstillinger om besættelsestid og hverdagsliv i Esbjerg 1900-1950.

BESAT - Rejs tilbage til 1943 involverer sine gæster, når den fiktive ”familien Hansen” byder velkommen og beder om hjælp til at løse deres besættelsestids-dilemmaer.

MODSTAND - Esbjerg Ribe Bramming 1940-45 går i dybden med den lokale modstandskamp.

ESBJERG 1900-1950 her kan gæsterne gå ind til købmanden, nyde Torvets butikker og besøge arbejderfamiliens og direktørens lejligheder.