Gå til indhold
©  Foto:

Bork Havn Handelsforening

Bork Havn, der blev grundlagt i 1933 var oprindelig en lille fiskerihavn. I dag er havnen blevet udbygget og kan nu rumme både lystfartøjer samt husbåde. Bork Havn er stedet, hvis man er til vand aktiviteter og vind i håret.

Med ønsket om alsidige og inspirerende ferieoplevelser, er Bork Havn det helt rigtige sted at besøge. Her er aktiviteter for enhver smag. Man kan tage tilbage i tiden og opleve stemningen i Bork Vikingehavn, opleve natur og dyrelivet omkring Tipperne og Skjern Enge, områderne her er en del af et af Nordeuropas største naturgenopretningsprojekter.

Der er masser af sjov for både børn og voksne, hvis man er til aktiviteter på vandet, hvor WestWind tilbyder kursuser i bla. Kajak, SUP, windsurf, kitesurf mm. En skøn måde at se solnedgangen på er bestemt fra vandet. Der er masser af is at spise på havnen, og skulle vejret indbyde til indendørs aktivitet, kan man i Bork Legeland, der rummer 2500 m2 sjov for både børn og voksne, få masser af tid til at gå. I starten af august løber den årlige festival af stablen, hvor folk samles fra nær og fjern, nyder musikken og stemningen, der breder sig fra festival pladsen og ned på havnen.

Bork Havn byder på mange hyggelige kroge, hvor man med fordel kan spise sin medbragte madkurv på en dejlig sommerdag, men også havnens caféer og spisesteder byder på varieret mad til fordelagtige priser. Skal der handles ind til lækkerier i sommerhuset, er der også mulighed for det ved den lokale købmand.

Alt i alt er Bork Havn ganske enkelt et besøg værd, og de mange sommerhus udlejninger kan altid hjælpe med, at gøre jeres ferie helt perfekt.