© Foto:
Atlantis
Byens kunstværk "Atlantis" er dukket op af Beddingssøen på havnen. Atlantis er skabt af kunstneren Leo Andersen, Galleri 63 i Ringkøbing. Ideen til kunstværket har Leo Andersen fra Platons historie om det forsvundne rige Atlantis. Kunstværket består af 7 stålsøjler i forskellige højder, som indeholder 84 glasmalerier. Alle søjlerne bliver overrislet med vand, som var de lige steget op af fra havets bund. Atlantis er et rigtigt flot syn i skumringen og i aften- og nattetimerne, hvor de er oplyste. Atlantis er en gave fra Nordea Danmark fonden (2002) i forbindelse med udviklingen af den nye havnefront.