
Affaldsstationer
Velkommen til Vesterhavet – hvor naturen er vigtig og vi passer godt på den sammen.
Som autocamperturist i Destination Vesterhavet har du en enestående mulighed for at opleve den danske vestkyst tæt på – og samtidig bidrage til at bevare den. En vigtig del af det er korrekt affaldssortering.
Sådan sorterer du dit affald
På de fleste autocamperpladser og campingpladser i området – som fx Nymindegab Camping – finder du moderne affaldsstationer, hvor du nemt kan sortere i følgende fraktioner:
- Restaffald
- Plast og mad- og drikkekartoner
- Pap og papir
- Metal og glas
- Farligt affald (batterier, spraydåser, mv.)
Der er tydelig skiltning og hjælp at hente, hvis du er i tvivl. Personalet hjælper gerne med vejledning.
Du har også mulighed for at benytte dig af miljøstationer, som står placeret forskellige steder i Varde Kommune eller benytte dig af de lokale genbrugspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Tømning af toilettank
Tømning af toilettank og gråt spildevand skal ske ved de særligt indrettede service/campingpladser.
Fyld kun rent vand på fra de markerede vandposter.
Ved at sortere korrekt hjælper du med at genanvende ressourcer og reducere belastningen på naturen – så vi alle kan nyde den i mange år frem.
Kortvisning over et udvalg af tømmestationer
Klik her for at åbne kortet over tømmestationer

Destination Vesterhavet er en del af Way Out West - et partnerskab mellem Dansk Kyst- og Naturturisme, Destination Sønderjylland, Vadehavskysten, Destination Vesterhavet og Visit Nordvestkysten.