FAQ
Her kan du finde svar på rigtig mange ting. Finder du alligevel ikke det, som du søger, så tag kontakt til os på turistkontoret. Her står vi altid klar til at hjælpe.
Filter FAQ
God adgang til stranden
Handicapvenlige strande
Badepunkt mærkningen garanterer sikker og nem adgang til badestedet, for så vidt muligt også for personer med nedsat fysisk bevægelsesfunktion.
Læs mere om adgangsforholdene og handicapvenlige faciliteter i beskrivelserne af de enkelte strande.
God adgang til stranden for personer med fysisk funktionsnedsættelse finder du på
- Hvidbjerg Strand
- Vejers Strand
- Børsmose Strand
- Hvidesande Strand
- Hjerting Strandpark
- Hjerting Strandpromenade
- Søndervig Strand.
Ved disse og andre strande vil du også kunne finde handicapparkering og handicaptoiletter.
Badepunkt mærkning
Badepunkt-mærkning garanterer gode strandoplevelser
Badepunkt er en nordisk mærkningsordning som har fokus på at synliggøre badesteder, der ikke nødvendigvis har en masse service og faciliteter tilknyttet, men fokuserer på den gode badeoplevelse i form af rent badevand, lokalt tilpasset badesikkerhed og med mulighed for særlige frilufts-, natur- eller kulturoplevelser.
Badepunkt-sæsonen kan strække sig fra d. 1. juni til 15. september. Den enkelte kommune kan dog vælge at have en kortere sæson, men badepunktsflaget skal senest være hejst d. 1. juli. I badevandssæsonen vil kvaliteten på badevandet bliver målt jævnligt.
