Visitvesterhavet

1. feb. 2026

Kulturturismens potentialer ved Vesterhavet

Denne rapport undersøger, hvordan kulturturismen kan styrkes og blive en bærende del af Destination Vesterhavets samlede fortælling.

Rødt fiskerhus med redningskrans i Hvide Sande
Foto: VisitVesterhavet

Analysen viser, at kulturturismen rummer et betydeligt potentiale for den fortsatte udvikling af turismen ved Vesterhavet. Kulturoplevelser kan være med til at forlænge sæsonen, øge værdien af turismen og skabe stærkere forbindelser mellem gæster, steder og lokalsamfund. Samtidig kan samspillet mellem kultur og natur skabe unikke oplevelser og styrke Vesterhavets tiltrækningskraft som destination.

Analysen identificerer fire særlige styrkepositioner for Destination Vesterhavet:

  • Stærke kulturattraktioner – blandt andet Tirpitz, FLUGT, Bork Vikingehavn og Naturkraft.
  • Levende vestkystkultur – de særlige by-, havne- og fiskermiljøer og fortællingen om livet formet af Vesterhavet.
  • Lokal gastronomi – lokale råvarer, gastronomi og producenter med international kvalitet (Vesterhavskøkkenet).
  • Stærk skaberkraft og kunst – kunst, håndværk og kreative oplevelser med afsæt i områdets natur og kultur.

Fælles for styrkepositionerne er det særlige samspil mellem naturens kræfter, menneskets virkekraft og de stærke lokale fællesskaber.

Potentialer for kulturturisme ved Vesterhavet

potentialer-for-kulturturisme_destination-vesterhavet.pdf
PDF13MB