
Vinterferien i Naturkraft
Besøg Naturkraft i vinterferien, tag på spændende og lærerige ekspeditioner og blive klogere på den vestjyske natur og temaerne biodiversitet, spis naturen og vind.
Netop temaet vind er der ekstra fokus på i uge 7, hvor I to gange dagligt kan opleve en af Naturkrafts dygtige formidlere fortælle om vindens kræfter og og udføre små eksperimenter med hjælp fra publikum.
Spændende indendørs udstillinger
Glem ikke at gå på opdagelse i de spændende udstillinger i hovedbygningen. Her finder I også Naturkrafts café, hvor I kan tage en pause og hygge jer med noget varmt at drikke og få stillet sulten.
I hovedbygningen kan I også slå jer ned og hygge med forskellige kreaaktiviteter. Lav eksempelvis en fin vindmølle, så I selv kan lege med vindens kræfter – i parken eller når I kommer hjem.
Café og butik
På 1. sal i hovedbygningen finder I Naturkrafts café, som byder på varme og kolde drikkevarer, lækre frokostretter og noget til den søde tand. Ved caféen finder I også den velassorterede museumsbutik, som er et besøg værd.
Åbningstider: Naturkraft har åbent torsdag til søndag kl. 10-16 fra og med den 5. februar samt kl. 10-16 alle dage i perioden 7. til 15. februar.
Gratis! Børn og unge (0-17 år) har gratis adgang i følge med en voksen.