
Tag med strandfogeden på redningsøvelse ved Abelines Gaard
På Abelines Gaard kan hele familien træde tilbage i tiden og komme helt ned i gear. Her er der tid til at gå på opdagelse, til at undersøge de mange mærkelige rum og alkover, til at tage med på redningsøvelse hver onsdag, og til at sætte sig til rette i de gamle stuer og nyde en kop kaffe.
Redningsøvelser for hele familien hver onsdag
Sømændene der sejlede langs Vestjyllands kyst, kaldte stedet for Jernkysten. de vidste at de bløde bølger på et øjeblik bliver mægtige kæmper, hvis eneste ønske var at trække hele skibe og deres besætninger med ned i dybet. Det var ikke kun sømændene der tog sig i agt, også de lokale på Holmsland Klit havde set det ske. Derfor oprettede man redningslaug og derfor har man altid afholdt redningsøvelser ved de danske redningsstationer.
Hver onsdag kan hele familien, på egen krop, opleve hvordan en redningsøvelse foregik i gamle dage. Når der afholdes redningsøvelse ved Abelines Gaard, hjælper vi hinanden med at sætte rebene op, så vi sammen kan redde store og små matroser i land.
Praktisk information
Åbningstider
Søndag til fredag fra kl. 11.00 - 17.00.
Entré: 70 kr.
Børn og unge under 18 år: gratis har gratis entre.
Redningsøvelse
Alle onsdage kl. 13.00, til og med d. 26. oktober.
Adresse: Ved redningsstationen over for Abelines Gaard.
Pris: Er inkluderet i entréen.