Sommermarked på Gåsemandens Gård
Hver søndag hele sommeren forvandles plænen foran den historiske Gåsemandens Gård til et hyggeligt kræmmerrmarked.

Find vej
Galgebjergevej 20
6893 Hemmet
Her kan du gå på opdagelse blandt unikke kunsthåndværk, spændende loppefund, finurlige skatte og smukke ting til hjemmet.
Markedet byder på nye oplevelser hver gang. Antallet af stande varierer fra søndag til søndag afhængigt af vind og vejr, så der er altid noget nyt at opleve.
Oplev også Gåsemandens Gård indendørs
Indenfor venter en helt særlig kontrast til sommerens sol og varme. Bønny og Brian Lillelund, har skabt et magisk juleunivers med en stor juleudstilling fyldt med stemning, nostalgi og juleglæde midt i sommeren.
Brødrene har med hjertet skabt et unikt univers, hvor kærligheden til loppemarkeder, kunsthåndværk og smukke gamle ting tydeligt mærkes. Her er plads til det skæve, det finurlige og det håndlavede. Alt det, der er skabt med sjæl og personlighed.
Julebutik og lopperum
Indenfor finder du også en hyggelig julebutik samt et særligt lopperum fyldt med spændende fund. Her koster alle varer kun 10 kr. uanset tidligere pris. Tingene stammer fra brødrenes egne samlinger, og overskuddet går til at bevare og vedligeholde den smukke, fredede gård.
Kom og nyd en dejlig søndag fyldt med sommerstemning, julehygge, kunsthåndværk og loppemarked. En dag, hvor modsætninger mødes, og hvor du kan opleve både sommer og jul på én og samme tid.
Gratis adgang til markedspladsen ude foran.
Gratis adgang til julebutikken samt loppe rummet.
Entré: til udstillingen indenfor.
- Voksne: 50 kr.
- Børn u. 17 år: 25 kr.
Glæd dig til en helt særlig juleoplevelse i hjertet af historiske omgivelser.
Kontaktoplysninger
- Email: b.lillelund@stofanet.dk
- Phone: 21 96 67 40
Sidst opdateret af::VisitVesterhavetturist@visitvesterhavet.dk




