
RENAY m/BAND
Kom og mærk Renay live, når han med stor stemme og international energi forvandler rummet til en soulet og funky aften – autentisk, varm og helt sin egen, med både jordforbindelse og overthere-glans i lyden.
Fredag den 20. marts kan du opleve Renay. Han lyder ikke som de andre. Hans historie er heller ikke som de andres, og dét er hans stemme heller ikke. Nu skal du ikke længere nøjes med at høre ham i radioen eller i et heldigt øjeblik på et af hans mange jobs.
Lyden og stemmen er alt andet end dansk. Soulet, funky, varm, autentisk og med dybe rødder i det allerbedste fra den store udenlandske scene. Men manden selv har fødderne begravet i det jyske, mens det musikalske og dansk/afrikanske hjerte altid har banket for de helt store overthere. Og så er det jo godt at kunne leve op til dét og dém. Dét kan Renay.