Ravfestival i Vejers

Ved at lave forskellige aktiviteter, der fortæller om området, lærer de fastboende og sommerhusejerne hinanden at kende, deler deres viden og turisterne får viden og oplevelser.

Vejers er en lille unik, gammel badeby, som ligger i klitterne bag militærets øvelsesområde i Oksbøl i Naturpark Vadehavet.

Der er ca 60 fastboende og 1200 sommerhuse samt alle turisterne. 

Vi er en gruppe under Vejers Grundejerforening bestående af fastboende og sommerhusbeboere som ønsker at bevare og nænsomt udvikle den lille badeby.

Vejers området er et af de gode steder at samle rav, at fiske pighvar - se på krondyr, at opleve en vild natur. Vi vil gerne dele vores glæde med andre og har derfor i 5 år arrangeret rav og DM i pighvarfestival mm. 

Målet  for Ravfestival-Vejers.

Ved at lave forskellige aktiviteter, der fortæller om området, lærer de fastboende og sommerhusejerne hinanden at kende, deler deres viden og turisterne får viden og oplevelser.

Vi vil gerne dele vores glæde og fascination ved ravet:

Rav findes overalt i Danmark, så det er rigtig spændende at mødes og se hvad der er fundet af rav.

Rav er brugt gennem historien til forskellige formål - en historie vi gerne vil fortælle.

Rav fortæller om fortiden helt tilbage til dinosaurernes tid - en viden vi synes er spændende at dele med andre.

Når du samler rav er du ude i naturen i al slags vejr.

Vi er Danmarks eneste ravfestival, hvor 5000 raventusiaster og udstillere fra både ind- og udland mødes. Festivalen er vokset for hvert år, hvor vi har udvidet vores forskellige fokusområder inden for ravet. I år har vi fokus på at skabe en RAVSKOLE. Vi vil se på hvordan rav kan bruges i forskellige fag.

Ravfestival-Vejers forsøger at vise alsidigheden omkring brugen af rav. Vores udstillere er meget forskellige og dedikerede rav-kunstnere, som kommer fra hele Europa.

Se vores facebookside Ravfestival-Vejers med program og videoklip af festivalen. 

Afholdes sidste weekend i september d. 24., 25. og 26. september 2021

Festivalen er vokset for hvert år, og denne udvikling vil vi selvfølgelig gerne forfølge.