©  Foto:

Parforhold og lyst gennem livets faser

Oplev et varmt og ærligt foredrag om lyst, kærlighed og nærhed gennem livets faser.

Torsdag den 9. april kan du høre om lyst, kærlighed og nærhed gennem livet.

Hvordan ændrer lyst og kærlighed sig fra forelskelsens rus til småbørnsår, midtvejskrise og alderdom?

I dette foredrag giver læge, Ph.d. og sexolog Majken Højrup Wiborg et nærværende og letforståeligt indblik i de biologiske, psykologiske og relationelle kræfter, der former vores seksualitet og samliv.

Du får konkrete redskaber til at kommunikere bedre, forstå hinandens behov og skabe nye veje til nærhed – også når hverdagen, travlhed, sygdom eller livsforandringer påvirker lysten.