Oplev Hvide Sandes nye Kuffertmarked
Gør en god handel, når Kirkens Korshær 5 lørdage i august lægger græs og parkeringsplads til et helt nyt, efterspurgt initiativ i Hvide Sande: Kuffertmarkedet, hvor private stadeholdere sælger fra bagagerummet, åbne kufferter og opstillede borde — og du kan gøre det helt store fund!

Find vej
Gytjevej 10
6960 Hvide Sande
Hvornår: Lørdag den 1., 8., 15., 22. og 29. august 2026, kl. 10-14
Hvor: Gytjevej, Hvide Sande Nord (ved Kirkens Korshærs Genbrugsbutik)
Hvad: Kuffertmarked med private stadeholdere — lopper, antikviteter, legetøj, møbler og meget mere
Arrangør: Kirkens Korshærs Genbrug i Hvide Sande
Alle fem lørdage i august, kan du i år gå på opdagelse blandt lopper, genbrugsting og antikviteter, når Kirkens Korshær for første gang slår dørene op til Kuffertmarkedet på arealerne ved den store genbrugsbutik på Gytjevej. Her mødes private sælgere og nysgerrige købere om den gode, gammeldags handel: ansigt til ansigt, med plads til hygge, snak og forhandling.
Fra bagagerummet af parkerede biler, fra åbne kufferter og hjemmelavede borde dukker det ene spændende fund efter det andet frem: lopper og antikviteter, legetøj og boligtilbehør, møbler, plader, bøger; alt mellem himmel og jord. Alle stadeholdere er private, og der er fri adgang til at sælge alle lovlige varer, så udbuddet er bredt og uforudsigeligt, præcis som et godt marked skal være.
Du kan selvfølgelig også kigge indenfor i den store genbrugsbutik, hvor tusindvis af spændende emner og genstande venter på at finde en ny ejer og et nyt liv. I forbindelse med markedet er der rig mulighed for at besøge de mange spændende butikker og spisesteder på havnen i Hvide Sande.
Kontaktoplysninger
- Email: butik118@kkgenbrug.dk
- Mobile: +45 21 64 98 88
Faciliteter
- Gratis adgang
Sidst opdateret af::VisitVesterhavetturist@visitvesterhavet.dk
